ANTON Byggepartner A/S

Effektiv styring af dit byggeri

Vi styrer dit byggeprojekt effektivt gennem alle byggeriets faser. Uanset udbuds- og entrepriseform sikrer vi, at dit byggeri lever op til alle aftalte krav og forventninger – og din fulde tilfredshed.


Tryghed


Vi tager din tillid og investering seriøst, og fører med omfattende ekspertise og erfaring dit byggeri sikkert i mål. Det er din garanti for en tryg og effektiv byggeproces.


Bæredygtighed


Vi arbejder målrettet for at fremme bæredygtigheden i projekter og processer. Fx ved at opføre bæredygtighedscertificeret byggeri og prioritere mennesker, materialer og miljø i alle aspekter af vores arbejde.


Opmærksomhed


Vi er nærværende og opmærksomme i vores forhold til kunder og samarbejdspartnere. Vi ved, at tillid er afgørende for et stærkt samarbejde og opnåelse af de bedste resultater.

Om ANTON

Vi opfører og renoverer fremtidens boliger og institutioner i tæt samarbejde med professionelle bygherrer – fra vision til færdigt byggeri.

Vores faglige indsigt og erfaring som styringsentreprenør spænder bredt, og vores mål er at skabe maksimal værdi for kunder og samarbejdspartnere gennem effektiv byggestyring baseret på tillidsfulde relationer.

Tryghed i alle faser

Vi opdeler vores leverancer i fem faser:
Afklaring, Tilbud/Kontrakt, Projektering, Byggefasen samt Aflevering/Eftersyn.  

Med en proaktiv og struktureret tilgang leverer vi hver enkelt fase kompromisløst til tiden
– i overensstemmelse med alle aftalte specifikationer, krav og forventninger.

Vi støtter dialogen mellem bygherre og det øvrige rådgiverteam fra de tidligste faser af byggeprojektet. På den måde omsætter vi i fællesskab byggeriets vision og muligheder til optimalt bygbare løsninger, mens det bedste afsæt for en kvalificeret tilbuds- og kontraktfase samtidig sikres.

Vores leverancer inkluderer dialog og sparring om bl.a.:

  • Kvalitetssikring af udbudsmaterialet. Herunder afklaring af tvivl, risici, valg af udbudsform m.v.
  • Prioriteringer ift. projektets økonomi, tidsramme, materialevalg og kvalitet
  • Ønsker og krav til organisering, fælles digitalt produktionsgrundlag, bæredygtighedstiltag/-certificering samt efterfølgende drift af byggeriet
  • Sikring og dokumentation af energiforbrug og klimabelastning i forhold til materialer (LCA), CO2-udledning, reduktion af skadelige kemikalier, forbedring af biodiversitet på byggegrunden, kontrol af byggeprocessen m.v.

Tilbudsgivning er en central del af vores leverancer. Vi går grundigt og systematisk til værks for at sikre at samtlige krav og tildelingskriterier i ethvert udbud bliver håndteret, og at der bliver skabt overblik over projektets økonomi og risici. På den måde tilvejebringer vi det bedst mulige prioriterings- og beslutningsgrundlag for byggeriets udførelse samtidig med, at fundamentet for projektets tilhørende kontrakt bliver lagt.

Vores leverancer omfatter bl.a.: 

  • Udarbejdelse af skriftligt tilbud
  • Forhandlingsforløb med gennemgang af tilbuddet for at sikre fælles forståelse af projektets omfang, udførelse, budgetter, tidsfrister, kvalitetskrav m.m. 
  • Fælles udarbejdelse af et entydigt kontraktgrundlag omhandlende forhold om entreprisens udførelse (kvalitetskrav, tolerancer), sikkerhed (garantistillelser), forsikringer, entreprisesum og betaling, tidsmæssige konditioner og vilkår (frister, sanktioner, afleveringstidspunkt) samt juridiske vilkår (afklaring om håndtering af eventuelle tvister) m.m.

I projekteringsfasen omsætter vi for alvor projektets funktionelle, tekniske, æstetiske og økonomiske krav til konkrete, bygbare løsninger. Sammen med projektets øvrige rådgivere håndteres komplekse beslutninger og forhold vedrørende fx planlægning, design, lovgivningsmæssige overvejelser og teknisk implementering. Derudover beregnes mængder, der dimensioneres og indhentes miljøgodkendelser, ligesom vi til slut sikrer den nødvendige byggetilladelse.

Vores leverancer omfatter bl.a.: 

  • Udarbejdelse af arbejds-/projektgrundlag for byggefasen
  • Fastlæggelse af projektteam og organisering/bemanding herunder inddragelse af leverandører
  • Projektering og rekvirering af diverse myndighedstilladelser
  • Løbende dialog og sparring med bygherre, myndigheder og øvrige rådgivere
  • Projektgranskning, tilpasning og endelig projektgodkendelse mellem bygherre,
    rådgivere og os.

I byggefasen leder og styrer vi byggepladsen. Vi holder overblikket fra første spadestik til aflevering af det færdige byggeri og sikrer kontinuerlig fremdrift i byggeriet. Det gør vi ved at koordinere de mange underentrepriser og faggruppers leverancer samt integrere planlægning, tids-, økonomi-, kvalitets- og risikostyring. Samtidig sikrer vi en effektiv videndeling og godt samarbejde på tværs af alle projektparter og interessenter undervejs i byggeriet.

Vores leverancer omfatter bl.a.: 

  • Planlægning, organisering og koordinering af entrepriser og underleverandører
  • Dagligt tilsyn på byggepladsen for at sikre fremdrift og kontrollere udførelseskvalitet, sikkerhed, arbejdsforhold m.m.
  • Tids-, økonomi-, kvalitets- og risikostyring
  • Afholdelse af byggemøder
  • Løbende dokumentation i form af bl.a. byggemødereferater, projektgennemgange og kvalitetssikring, opfyldelse af krav ifm. LCA og DS1140 m.m. 

Aflevering og ibrugtagning af byggeriet er en afgørende fase, da det bl.a. er her bygherres finansiering frigives og forpligtelserne overfor brugere, lejere eller købere indtræder. I denne fase gør vi derfor en meget stor dyd ud af at sikre, at byggeriet er udført i overensstemmelse med kontrakten og samtlige aftalte kvalitetsstandarder.

Vores leverancer omfatter bl.a.: 

  • Egne, grundige før-gennemgange og udbedring af eventuelle mangler
  • Gennemgang af byggeriet med bygherre en måned før afleveringstidspunktet. Her sikres det fx også, at alle driftsanlæg er klar til brug
  • Aflevering af dokumenter (brugervejledninger, vedligeholdelsesplaner, certifikater m.v.)
  • Afleveringsforretning og endelig overdragelse af byggeriet inkl. nedskrivning af garantier
  • Afholdelse af hhv. 1 og 5-års eftersyn med opfølgning på eventuelle mangler, der måtte være opstået efter ibrugtagning
  • En sidste afsluttende gennemgang af byggeriet.